BANDET
Andreas er bandets forsanger og rytmeguitarist. Han har spillet musik hele livet og enhver fest nyder godt af hans overskud og evne til at holde festen i gang. Ved siden af musikken lever Andreas af at lave dokumentar- og markedsføringsfilm og -videoer.
Jesper er bandets leadguitarist og er altid frisk på en melodisk solo. Han har været en del af forskellige pop-konstellationer og har spillet med det eksotiske Splash Percussion Steelband (olietønder!).
Peter er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Udover at spille klaver/keyboard i MixTape spiller han med flere store navne på den danske musikscene og underviser blandt andet i musik i Folkeskolen.
Finn er bandets bas-bund og grund. Han har mange års erfaring som bassist i mange bandkonstellationer, og arbejder ved siden af musikken som gymnasielærer i Helsinge.